> Stillingsopslag: Innovativ designer / konceptudvikler til messebranchen

Stillingsopslag:
Innovativ designer / konceptudvikler til messebranchen

Brænder du for at bevæge dig ud over vanetænkningens begrænsninger i udviklingen af nye koncepter hos Nordeuropas største totalleverandør af messestande, udstillinger og showrooms?

 

Hvis du drømmer om at sætte dit innovative aftryk i vores kreative virksomhed, som har hele verden som arbejdsplads, så har du nu muligheden for at blive en del af vores veletablerede tegnestue.

Vi leder efter en erfaren, kreativ og passioneret medarbejder, som er udadvendt, energisk og ambitiøs. En som kan spotte nye trends og har det, der skal til for at kunne understøtte og tilføre nye ideer og skubbe til vores kunders opfattelse af deres messedeltagelse. En som endvidere visuelt kan skabe den gode historie og røde tråd, som understøtter vores kunders DNA og deres visuelle identitet.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores sælgerstab samt resten af vores kreative tegnestue, for sammen med dem at få udarbejdet den bedst tænkelige løsning for vores kunder.

Du vil på udvalgte projekter skulle deltage i kundemøder og workshops både i opstarts- og præsentationsfasen såvel in house som hos kunden.

 

Hvad tilbyder vi?

 

En attraktiv og selvstændig stilling i en spændende og velkonsolideret virksomhed med over 45 års erfaring. Du vil få rig mulighed for at videreudleve dine design og arkitektoniske evner indenfor spændende design udfordringer for et bredt udsnit af brancher i alle hjørner af verden. Du vil primært skulle have din daglige gang i et levende og socialt miljø i Viborg.

Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer.

 

Hvad forventer vi?

 

  • At du er uddannet indenfor den kreative branche som enten arkitekt eller Instore designer
  • At du har en solid erfaring indenfor messe, retail og/eller showrooms samt markedsføring i 3D rum
  • At du er velbevandret i et af programmerne; Pytha eller Rhino samt Adobe og -Office pakken
  • At din lyttende og nytænkende tilgang til enhver opgave bliver din styrke i at skabe unikke løsninger for vores kunder
  • At du er fleksibel og kan arbejde med periodiske stramme deadlines
  • At du er selvstændig og initiativrig med et stort drive

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Head of internal sales & design, Charlotte Fristrup eller Adm. Direktør Jens Christian Winther på Tlf. 86 62 69 00.

Hvis din profil matcher ovenstående – helt eller delvist - og du kan se dig selv som en del af holdet, så send en motiverende ansøgning digitalt til mail@jyskdisplay.dk senest den 10. december 2017.