Messestand

Messedeltagelse er en væsentlig investering, der ikke kan gøres om. Vores knowhow, professionalisme og sans for kvalitet er din garanti for en tryg proces og en messestand i høj kvalitet.
Messestand i fuld format til Libratone, designet af Jysk Display

Gør din messestand til en oplevelse, der konverterer kunder

Du har kun få sekunder til at fange de besøgendes opmærksomhed på din messestand.

I en tid, hvor forbrugerne konstant møder brands online, skaber din messedeltagelse en unik mulighed for et personligt kundemøde. Vi ved, hvad der virker i forhold til messestande og hjælper dig med at få øget opmærksomhed, øget trafik og øget genkendelighed af dit brand, mens du er på messen. Du kan, med det rette messestanddesign og det rette messeudstyr skabe en oplevelse på din messestand, som gør indtryk.

Når du kommer hjem igen, vil du opleve, at din messestand har skabt nye kunderelationer, som du kan arbejde videre med.

Messestand med designer
Trædekoration opbygget af bæredygtigt bølgepap for Smurfit Westrock
Vægdekoration, Oticon
Dette er en messestand lavet til Advansor
Farverig messestand for Libratone til IFA messe i 2018
Messestand Mermaid Medical ved Cirse Barcelona 2019
Der er forretning bag designet

Sådan arbejder vi med din messestand

Kunderejsen på messestanden

Dine kunder skal kunne orientere sig ubesværet på messestanden. De skal nemt kunne finde receptionen eller den primære kontaktperson. De skal på en naturlig måde kunne bevæge sig mellem dine produkter eller displays og få den information, du ønsker, de tager med sig hjem fra messen.

Men dine kunders rejse på messestanden handler om meget mere end bare rejsen fra A til B. Det er en sammenhængende oplevelse, hvor din messestand og dens design guider de besøgende på en engagerende rejse, hvor de møder dit unikke brand og hører din unikke fortælling.

Vi har god erfaring med, hvordan din messestand skal opbygges og designes for at fungere optimalt for både dig og dine kunder. Vi indtænker derfor både dine værdier, dine mål og din målgruppe. Vi står klar til at hjælpe dig med at designe denne rejse, så dine kunder får en personlig og unik oplevelse, som de husker længe efter messen.

Messestand med mange farver og LED til Libratone
Unik messestand for Smurfit Westrock med loft skabt af papemballage

Stærkt koncept og identitet på messestanden

Vi er eksperter i at fortolke og konvertere jeres brand og identitet til stærke messekoncepter, som fanger kundernes opmærksomhed.

Et godt eksempel på et stærkt messekoncept er standen, vi skabte for Smurfit Westrock til Scanpack 2024, hvor deres egne pap-materialer blev en del af designet. Det skabte en stærk genkendelighed og fremhævede deres produkter på en unik måde. Samtidig passede det perfekt til Smurfit Westrocks bæredygtige profil – fordi selvfølgelig skulle deres genanvendte bølgepap være en del af deres messestand.

Et andet stærkt messekoncept var Libratones messestand på IFA i 2018. Her designede vi en væg af farvet LED-lys, der ikke kun fangede kundernes opmærksomhed, men også understregede Libratones farverige produktunivers. Med en messestand som denne ville Libratone blive husket

Hver messestand designer vi med fokus på at afspejle jeres DNA og skabe stærke, mindeværdige oplevelser for de besøgende.

Funktionalitet på messestanden

Designet af jeres messestand skal ikke kun se godt ud. Det er også en arbejdsplads, der skal fungere optimalt for jeres behov: Der skal holdes vigtige kundemøder, være plads til at fremvise jeres produkter, film eller brochurer, og jeres messestand skal have plads til så mange besøgende som muligt.

Når vores arkitekter og designere planlægger layoutet på jeres messestand, sørger de for, at alle jeres ønsker og behov bliver tænkt ind i designet af standen. Vi stræber os efter at skabe en messestand, som passer perfekt til den enkelte messe, jeres areal og jeres virksomhed.

Vi bruger også gerne vores mange års erfaring til at udfordre jer med muligheder, som I måske ikke selv havde tænkt var muligt, eller hjælper jer med at prioritere de vigtigste detaljer, hvis pladsen ikke rækker til alle drømmene.

Vi sikrer også, at I får den bedst mulige udnyttelse af jeres placering i hallen og at jeres messestand kan ses på lang afstand.

Farverig indretning af messestand med displays
Trædekoration opbygget af bæredygtigt bølgepap for Smurfit Westrock

Ansvarlighed

Du kan trygt vælge os som leverandør, hvis miljø og bæredygtighed er på jeres dagsorden.

Vi rådgiver dig naturligvis under udviklingen af dit projekt, så bæredygtighed afspejles på en måde, som passer til jeres virksomhed.

Bæredygtighed er en naturligt integreret del af vores forretningsmodel. Vi arbejder målrettet og seriøst med vores egen C02-reduktion gennem de internationalt anerkendte Science Based Targets. Det sikrer kvalitet og ensartethed i opgørelsen af vores resultater, som vil blive offentliggjort årligt. På den måde kan vi sikre, at vi arbejder bevidst med hele vores værdikæde.

Se mere om bæredygtighed

Intet er overladt til
tilfældighederne

Vi garanterer dig, at vi er eksperter på messen, i showroomet og på kontoret. Med over 50 års erfaring i messebranchen, hvor hver detalje tæller, har vi finpudset vores setup til perfektion.

Vi samarbejder udelukkende med partnere og underleverandører, som vi har fuld tillid til, og vi kan garantere dig ekstremt høj leveringssikkerhed og kvalitet.

Kontakt os og hør mere

Udstyr til din messestand og kontorindretning

Vores udlejningslager af messeudstyr giver os mange muligheder for at sammensætte en god messestand til dig, der ikke selv ønsker at investere i alt udstyret. Vi sørger naturligvis for, at udstyret får et helt unikt udtryk og bliver tilpasset til netop dine ønsker og dit brand. På den måde kan I få en helt individuel messestand men til en billigere pris. Leje af messestandsudstyr er også en meget bæredygtig løsning, da møbler, diske og vægelementer bliver genbrugt og nænsomt renoveret over flere år. På den måde sikrer vi en mindre miljøbelastning, mulighed for skifte udstyr og udtryk fra gang til gang, alt sammen uden at I skal tænke på spild af ressourcer.

Du kan også købe messeudstyr og få skræddersyet dit udstyr, så det passer helt perfekt til din messestand og samtidig sikre, at du kan få det samme design, næste gang du skal på messe.

Læs mere om udlejning og køb af messeudstyr.

Mange af vores kunder hjælper vi både med deres messestand og indretning af deres domicil. Det kan f.eks. være: indretning af reception, indretning af storrumskontor, kantine indretning eller design af showroom.

Læs mere om kontorindretning.

Tag en snak med os